KONGEMOSEN – Den jyske Hærvej, der snor sig forbi Kongemosen, var oldtidens og middelalderens hovedtrafikåre og strakte sig fra Limfjordsområdet og ned sydover. Istedet for, som navnet antyder, blot at være én vej, bestod Hærvejen i virkeligheden af flere parallelle veje, dog ofte med et hovedspor. Og netop her ved Kongemosen ses en del af hovedsporet, som går øst om Hald sø fra Lysgård til Neder Hvam.

Den knap 2,5 km lange strækning går gennem et afvekslende historisk landskab, med gravhøje og mose. Kongemosens opståen er indirekte resultatet af de tyske indvandreres kolonisering af området. Behovet for byggematerialer førte til opførelsen af flere teglværker i området. Som brændsel til ovnene anvendtes trærødder, men højmosens flere meter tykke tørvedynd blev snart gjort til genstand for tørvegravning istedet. De mange gravhøje i umiddelbar nærhed af Kongemosen menes at være fra 2800 til 2400 år f.kr. Området menes at have været brugt som henrettelsesplads, hvor den henrettede ifølge traditionen blev parteret og lagt til offentlig skue på hjul og stejle.

Om sporene, der tilsammen udgør Hærvejen skriver Mads Lidegaard i sit værk om Hærvejen,

”Der er noget smukt over disse gamle vejføringer, der smidigt og næsten ømt smyger sig ind i terrænets former og bliver eet med dem på en helt anden måde end vore moderne veje, der skærer sig gennem naturen som gennem levende kød“

Hærvejen som hovedfærdselsåre opstod på naturlig vis ved at mennesker gennem århundreder valgte at følge den lettest fremkommelige rute over vandløb og undgik sumpede områder og besværlige højdedrag. Derfor følger Hærvejen i store træk den jyske højderyg, der udgør skellet mellem de øst- og vestvendte vandløb. Ved Kongemosen findes der endnu rester af højmose, og i området finder du blandt andet hedelyng, revling, blåbær, tranebær, tyttebær, tuekæruld og klokkelyng.