LANGÅ EGESKOV – Inde mellem togspor og Gudenå finder vi de krogede og kreaturbidte egetræer, der tilsammen danner guldalderskoven Langå Egeskov. Fra at være en stævningsskov har Langå Egeskov siden 1700-1800-tallet været græsningsskov for Langå-bøndernes kvæg. Skoven nævnes første gang i en markbog fra 1688. Skovforordningen i 1805 forbød græsning i skovene, men en dispensation betød, at græsningen fortsatte. Resultatet ser vi i dag i form af krogede gamle egetræer og væltede træstammer i skovbunden, som vi kun ser det hos guldaldermalerne. Skoven er fredet, men kvægene græsser stadig og deler vandrestier med gæsterne. Det bagvedliggende engområde ned til Gudenåen og den gamle pramdragersti danner et smukt bagtæppe til den cirka 17 ha store skov, der først i 1992 kom i Danmarks Naturfonds besiddelse. Langå Egeskov huser en stor artsrigdom, når det gælder insekter, smådyr, mosser og laver.

Naturskovsstrategien og skovloven i 2004 betød nye arealer til græsningsskov i Danmark. Mens skovområder som Tofte Skov, Høstemark Skov samt øerne Romsø og Æbelø græsses af hjorte er Langå Egeskov og bl.a. Skejten på Lolland og Bjergskov ved Aabenraa eksempler på skovarealer, der idag græsses af husdyr.