Søholt Storskov

SØHOLT STORSKOV – Et stort sammenhængende naturområde er etableret med Søholt Storskov, som blev fredet i 1954/57 og udgør en del af Naturpark Maribosøerne. Den varierede natur i området giver fine betingelser for bl.a. sjældne sommerfugle som Sortplettet Bredpande og Rødlig Perlemorsommerfugl, omend især sidstnævnte synger på sidste vers i Danmark. Iris kan med lidt held lokkes ned fra trækronerne, alt imens store flotte Kejserkåber og Hvid Admiral optræder i stort antal i juli måned. I lighed med sin “fætter” Spejlbredpande”, som du finder i Bøtøskoven på Falster, blev Sortplettet Bredpande første gang set i Danmark i Roden Skov på Lolland i 1941 ikke langt herfra. Sort Bredpande, der er på vingerne i slutningen af maj måned, kan kun forveksles med Gulplettet Bredpande, som dog ikke findes i Danmark.

Dybt inde i skoven på halvøen Skelsnæs ligger Søholts fredede pavillon fra 1822 med kig over Maribosøerne. Et sted, der inviterer til kontemplation og fordybelse i tæt kontakt med naturen, som det er anført i fredningsbeskrivelsen. Pavillonens kulturhistoriske værdi knytter sig bl.a. til to udvendige inskriptioner, “Le 15 Juin 1822” og under loggiaens loft “Lær mig, o Skov, at visne glad“, som er et Oehlenschläger citat. Digteren besøgte Søholt ad flere omgange, og citatet blev påmalet i 1823.

Skov-Gøgelilje

Skov-Gøgelilje

Alm. Kobbervandnymfe

Skelsnæs Pavillon

Blodrød Hedelibel

ARTER: Skov-Gøgelilje, Sortplettet Bredpande, Sort Bøgebuk, Rødlig Perlemorsommerfugl, Skov-Gøgeurt, Blodrød Blomsterbuk, Springfrø, Rødhovedet And (Kilde: www.fugleognatur.dk ejet af Naturbasen ApS)